Hotellet var overordnet fint og tilfredsstillende. Der var fin morgenbuffet, hvori personalet var meget meget venlige og imødekommende.
Rooftop poolen var ligeledes udemærket, med flot udsigt til skyline. Gode parkeringsforhold uden ekstra betaling. Stort rummeligt værelse med køleskab og gratis safetyboks.
Der var en gratis flaske vand, samt te og kaffe på daglig basis.
Der var småting vi kunne have ønsket os anderledes, eksempelvis var personalet i receptionen ikke super imødekommende, vores håndbruser virkede ikke og når vi istedet benyttede det store brus i badet, sejlede hele badeværelsesgulvet i vand, hvilket der ikke var afløb til.
Hotellet er bedst hvis man har bil, da der umiddelbart ikke ligger offentlig transport (metro) i nærheden.
Der var flere dage, hvor vi ikke havde fået korrekt antal håndklæder, eksempelvis kun et stort håndklæde til to personer - og vi måtte selv bede om skift at sengetøj (vi havde 8 overnatninger).
AC kører generelt på højtryk, da der bliver hurtigt meget meget fugtigt i rummet.
Hvis man vi have hurtig wifi er med nødsaget til at tilkøbe dette på dagsbasis.