Opholdet levede desværre ikke op til forventningerne. Airconditionen kunne ikke køle værelset ordentligt ned, og det blev hurtigt meget fugtigt. Badeværelsesdørene kunne ikke lukkes, så damp og fugt spredte sig til resten af rummet.
Bruseren havde fint tryk, men kun én indstilling – og det åbne design uden kant eller afskærmning gjorde, at hele badeværelset blev vådt efter brug. Sengetøjet var nogenlunde, men puderne føltes kunstige og ubehagelige.
Personalet var venligt, men manglede overblik og evne til at finde løsninger. Da vi ankom før check-in tid og spurgte til muligheden for early check-in, blev vi tilbudt at betale 25 EUR for at få værelset én time før. Da vi selv foreslog at opgradere, fandt de pludselig et bedre værelse ledigt med det samme til 20 EUR – det blev altså kun tilbudt, fordi vi selv tænkte i alternativer.
Minibaren indeholdt blot to små flasker vand. Terrassen var fin, men området omkring hotellet var præget af byggearbejde, og det besværliggjorde også adgangen med taxa, uden at vi blev informeret om dette på forhånd.
Overordnet set en middel oplevelse med flere irritationsmomenter.