Dejligt afslappende ophold i stort værelse og med fantastisk beliggenhed direkte på stranden med udsigt til Aarø. Vi ankom fra Tyskland omkring kl. 17.30, og der var ingen i receptionen til at hjælpe os, selv om vi ringede løs på klokken. Efter noget tid måtte vi ind i restauranten for at finde noget personale. Egentlig var der flere service-ting, der ikke helt spillede. Morgenmaden skal man fx vælge og krydse af på en seddel dagen før. Det koncept virkede ikke super tilfredsstillende, især ikke på dag 2, hvor flere af tingene slet ikke kom på bordet. Den unge tjener kom ikke med de forudbestilte drikkevarer, og da vi rykkede for det, gik der yderligere 10 minutter, og så var vi jo stort færdige med at spise. Vi havde også bestil te, og den kom aldrig. Maden var ellers ret enkelt og lækker. Vores børn havde en opredning på værelset, men der manglede gardin for vinduet. Det virker som om, de sidste ting lige skal justeres, når man nu betaler en relativ pæn sum for opholdet. Alt i alt et hyggeligt hotel med en skøn beliggenhed og dejligt med sen check-out. Haderslev er også en hyggelig by at besøge.