Da vi ankom måtte vi vente 15 min før der overhovedet var nogen i receptionen, selvom vi ringede gentagne gange på klokken. Efter et kvarter dukkede receptionisten op, med en halv fadøl i hånden. Dagen efter skulle vi låne noget bestik i receptionen men opgav efter 10 min, fordi der ingen receptionist var. Der var klokken 19:30.
Der er utrolig meget larm. Når folk går rundt ved siden af, eller ovenpå, kan man tydelig høre det. Også om natten.
Jeg har støvallergi, og jeg var nødt til at tage piller mod det. Der så ikke beskidt ud, men der var virkelig meget støv i puder, gulvtæpper og sikkert under sengen.
Hotellet ligger et skønt sted, tæt på vand og by og er dejlig uhøjtideligt.