En oplevelse, vi sent glemmer
Det var som at træde direkte ind i en tidslomme – på den helt særlige måde. Stedet bød på masser af gæstfrihed og en charme, der ikke kan købes for penge.
Udsigten til bjergene var fantastisk, og toget, der passerede få meter bag huset, sørgede for, at man aldrig var i tvivl om, at man stadig var en del af den virkelige verden.
De øvrige gæster havde en lidt længere aften end os, men heldigvis var døren så charmerende skæv, at den – selv når den var låst – stadig gav os mulighed for at følge lidt med i, hvad der foregik udenfor. Hvem har brug for et vindue, når man har den slags faciliteter?
Hvis du drømmer om en overnatning, der giver minder, gode historier og måske et lille grin bagefter, så er dette sted absolut værd at opleve. En oplevelse for livet!