Havde 4 overnatninger i primetime juli måned. Stedet ligger virkelig godt, tæt ved Allinge, Tejn, Hammershus m.v. og et fantastisk sted at køre ud fra, når man skal rundt og se øen i egen bil, cykel eller med bussen. Det er meget lydt, så man kan høre ALT der sker over, under og til siderne. Der er en del støj på svalegangen foran værelserne når folk går til morgenmad.
Virkelig skøn morgenmad med alt hvad man behøver, uden at det bliver en stor gastronomisk oplevelse. Bake off rundstykker og wienerbrød, sirup juice m.v., men til prisen er det et helt fornuftigt kvalitetsniveau.
Der mangler lidt parkering, når det er højsæson. Bilerne måtte holde lidt hulter til bulter.
Bornholm mangler generelt ladestandere og hotellet kunne som service godt have 4-6 standerne til deres gæster. Clever kan helt sikkert hjælpe med det.
Sengene er lidt bløde, så er man til en hård eller fast madras, så skal man finde et alternativ.
Puderne er ret tykke/høje, så man kan overveje at medbringe sin egen.
Vi spiste ikke i deres ala carte restaurant, men det som blev serveret , så virkelig lækkert ud og fantastisk udsigt fra restauranten.
Vi kommer helt sikkert igen ved vores næste besøg på Bornholm.
Umiddelbart ingen grund til at lede efter alternativer så længe prisen forbliver i 2026 niveau.