Ved ankomst kl 16 (det forudbetalte værelse havde vi til rådighed fra kl 15) ventede vi 5-10 minutter i receptionen, før en medarbejder kom og chekede os ind - uden at byde os velkommen - eller ønske os et godt ophold. Vi måtte selv spørge hvor og hvornår morgenmaden blev serveret. Hun foreslog os endda, at vente yderligere et kvarter med at køre op til vores hus, så nogle andre gæster kunne få mere tid til at fotografere udenfor. Vi ventede dog ikke, og fotograferingen viste sig også at være overstået.
Det bookede 'hotelværelse' viste sig at være en hytte, som også fungerede som en feriebolig. Badeværelset var forældet og underdimensioneret. Der var fugtskader på væggene, skimmelagtigt sort på gulvet bag toilettet og skader i bunden af badekarret. Stolebetrækket var slidt og med klamme pletter.
Alle hynder på havemøblerne udenfor var pladdervåde. Fjernsynet var i stykker. Vi kunne ikke komme på WIFI. Flere af lamperne virkede ikke. Belysningen langs stien fra slottet op til vores hus fungerede ikke. Det oplevedes utrygt, da huset lå for sig selv i et område med høje træer. Vi forsøgte ved bookingen at booke bord i restauranten, men det var ikke muligt. Vi måtte køre hen til Fåborg og spise. Den tilkøbte morgenmad næste var jævn og fantasiløs - langt fra det gode morgenmåltid vi var stillet stillet i udsigt. Vi checkede ud elektronisk og havde slet ikke haft kontakt med noget personale under opholdet, bortset fra ved ankomsten. Alt i alt en skuffende og ubehagelig oplevelse.