Et hotel, vi meget gerne vender tilbage til
Vores ophold på Hotel Azalea var en særdeles positiv oplevelse. Det søde og yderst hjælpsomme personale stod altid klar – på alle tider af døgnet og uanset, hvad vi havde brug for hjælp til.
Værelset var rummeligt og praktisk indrettet med en fin lille balkon, og hele hotellet fremstod hyggeligt og velholdt. Beliggenheden er rigtig god med kort gåafstand til Bavenos centrum og restauranterne langs søen.
Der er gode parkeringsmuligheder både udendørs og i hotellets parkeringskælder – til meget rimelige priser.
Vores eneste lille ønske ville være, at morgenbollerne var lidt nemmere at skære over. Det ellers udmærkede pålæg fortjener at komme på brødet uden en mindre knivkamp først.
Alt i alt var vi yderst tilfredse med opholdet. Hvis turen igen går til Baveno, er der kun ét hotel, vi vil overveje: Hotel Azalea.